Musik

Den danske singer/songwriter René Christiansen er ved at lægge sidste hånd på en cd med 10 forskellige numre, hvoraf fem kan lyttes her på siden. Fra fuldt orkestrerede numre, hvor sammenspil driver numrene frem, til mere nøgne numre hvor den personlige stemme kryber under huden på lytteren.

René skaber et tekstunivers, hvor han de centrale figurer aldrig mister modet, selvom de ikke får det helt som de gerne vil. Sangene er bygget op i bedste H.C. Andersen stil, med en simpel historie der springer ud af højtalerne, men ved nærlytning finder man ud af at hverdagsproblemerne er på slæb. Der handler om at komme videre i livet, og bruge op og nedturene konstruktivt. At være god mod sig selv og andre i en tid hvor ugeblade heltenes opskrift på succes kan føles som hagl i modvind. Find livsglæden og troen på at ting tager tid, men nok skal lykkes for den ihærdige der nægter at give op over for personlige drømme. Gå på opdagelse i en række nærværende og ærlige fortællinger, som betaler den lyttende tilbage.